HANDELSBETINGELSER
Handelsbetingelser – Female Network Biz
Disse betingelser gælder for alle køb foretaget på www.femalenetwork.biz og er bindende for aftaler indgået med:Female Network Biz
Skælskør Landevej 35, 4200 Slagelse
CVR-nr.: 44035237
E-mail: nikole@femalenetwork.biz
Mobil: 22 22 10 49
1. Produkter og ydelser
Female Network Biz (FNB) udbyder digitale produkter, onlineforløb, workshops og events målrettet kvindelige iværksættere.
Produkterne kan være:
-
Digitale e-bøger, kurser, skabeloner og ressourcer (download eller online adgang).
-
Live workshops (online og fysisk).
-
Løbende forløb med sessioner, materialer og sparring.
2. Aftaleindgåelse
En bindende aftale er indgået, når du har gennemført din betaling og modtaget en ordrebekræftelse fra FNB.
3. Betaling
-
Alle priser er i danske kroner (DKK) og ekskl. moms, medmindre andet fremgår.
-
Betaling kan ske med Dankort/Visa, Mastercard eller via andre tilgængelige betalingsløsninger (fx Mobile Pay og E-pay).
-
Ved køb af digitale produkter gives adgang straks efter betaling.
-
Ved køb af workshops/forløb gives adgang til materialer og pladser, når betaling er gennemført.
4. Fortrydelsesret
Digitale produkter
Ved køb af digitale produkter, som leveres straks (download, online adgang), fraskriver du dig fortrydelsesretten i henhold til forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 13. Købet er dermed bindende.
Workshops og forløb
-
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, medmindre workshoppen/forløbet afholdes inden for disse 14 dage.
-
Påbegynder du et forløb eller deltager i en workshop inden fortrydelsesfristen, bortfalder fortrydelsesretten.
-
Afmelding senere end 14 dage før en fysisk workshop eller startdato for online-forløb giver ikke ret til tilbagebetaling, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Events og arrangementer
Billetter til events er ikke omfattet af fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2, nr. 2a. Ved aflysning fra FNB’s side refunderes det fulde billetbeløb.
Fysiske varer og gavekort
-
Du har 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af fysiske varer.
-
Gavekort kan fortrydes inden for 14 dage, hvis de ikke er taget i brug.
-
Udløbsdato for gavekort er 12 måneder fra købsdato.
5. Aflysning og ændringer
-
FNB forbeholder sig retten til at aflyse eller flytte en workshop/et event, hvis der er for få tilmeldinger, sygdom eller force majeure. I sådanne tilfælde tilbydes fuld refundering eller ombooking.
-
Ændres dato eller format (fx fra fysisk til online), og du ikke ønsker at deltage, kan du få refunderet din betaling.
6. Reklamation
-
Digitale produkter leveres som beskrevet. Skulle du opleve tekniske fejl, vil FNB forsøge at afhjælpe dette.
-
Fysiske varer er dækket af 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
7. Ophavsret
Alt materiale (digitale produkter, kurser, workshops, tekster, videoer, skabeloner m.v.) er beskyttet af ophavsret og tilhører FNB.
Det er ikke tilladt at kopiere, dele, videresælge eller anvende materialet kommercielt uden skriftligt samtykke.
8. Ansvar
FNB yder rådgivning og undervisning baseret på faglig viden, men kan ikke stilles til ansvar for deltagers resultater, økonomiske beslutninger eller outcome af anvendelsen af materialet. Iværksætteri indebærer altid et personligt ansvar og risiko.
9. Personoplysninger
Dine oplysninger behandles i overensstemmelse med FNB’s [privatlivspolitik].
Oplysninger videregives ikke til tredjepart uden samtykke.
10. Klager
Klager kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning.
For EU-kunder kan der klages via Den Europæiske Platform for Onlinetvistbilæggelse: ec.europa.eu/odr.
Seneste Opdatering: 13. oktober 2023